Umbria Biopejs – En af de mest populære vægpejse

Umbria Biopejs

Umbria Biopejs er en af de mest populære vægpejse og biopejse i det hele taget. Men hvorfor? Det vil vi prøve at komme nærmere her.

Umbria Biopejs er lige så meget et møbel som det er en pejs. Med sin store MDF flade på toppen, kan pejsen anvendes som hylde til diverse ting. Dette kunne være familiebillederne, en Kay Bojesen Abe, eller sågar et stearinlys.

Ved at hænge Umbria Biopejs forholdsvist lavt, vil pejsen stå absolut bedst. Hvis ikke økonomien rækker til at have et par Svanen stole til at stå foran, så vil et par lækre lænestole også fungere rigtig godt. Og det vil give dig det helt perfekt hyggehjørne når dagen er omme og det er tid til at trække sig tilbage.

Hvad er en biopejs? Find ud af det her!

Umbria Biopejs er udarbejdet af Ruby Fires og har været på det danske marked siden 2008. Den er derfor en model som mange allerede har stiftet bekendtskab med og at den fortsat holder sin popularitet, bevidner blot om dens stærke design. Mystic Fire modellerne Lucca og Nova som ligeledes kommer fra Ruby Fires, har da også stjålet lidt fra Umbria Biopejs designet og dette er med stor sikkerhed en af hovedårsagerne til, at de på samme vis begge går godt på det danske marked.

Pejsen leveres med den meget populære 5820B keramisk brænder fra Ruby Fires. Denne brændertype er meget sikker, da den keramiske sten sørger for at absorbere bioethanolen. Dette giver både højere sikkerhed, samt længere brændetid.

Hvad er en sikker bioethanol brænder? Vi har uddybet det her!

Umbria Biopejs er som nævnt en vægpejs, men hvis man ønsker det, så kan den også blot stilles direkte på gulvet. Udformningen af pejsen gør, at den ikke nødvendigvis skal hænges op, selvom vi dog klart vil anbefale at man gør dette.

Biopejse til væg er blevet meget populære i Danmark. Dette skyldes bl.a. at man i mange mindre hjem, eller har plads til en gulvpejs, samt at en biopejs på væggen, skaber et mere moderne og rent look, hvilket vi er meget glad for i både Danmark og Skandinavien generelt. Umbria Biopejs matcher dette ønske utroligt godt og med sine farver som kun holdes i sort og hvid, så springer man heller ikke farveskalaen ved at hænge den på væggen.

Prisen på Umbria Biopejs svinger lidt, men i skrivende stund koster den 9.795,- hos Bio-Pejs.dk.

Umbria Biopejs kan købes hos Bio-Pejs.dk – Klik her og kom direkte til produktet.

  • Umbria Biopejs
  • MDF omramning
  • Sort keramisk brænder
  • Pris: 9.795
Pris indhentet d. 30.04.18.

Gulv biopejs – Hvad er godt og hvad er skidt?

Det er ikke svært at finde en gulv biopejs, men det kan til gengæld være svært at finde den rigtige til netop dig – Følg med her og måske hjælper det dig videre i din søgen.

En gulv biopejs er alternativet når en “rigtig” pejs ikke er en mulighed. Det kan enten være hvis man bor i en lejlighed, eller ens hus blot ikke er egnet til skorsten og aftræk. Her vil det dermed være attraktivt at anskaffe sig en gulv biopejs i stedet.

Når du søger en gulv biopejs, bør man først og fremmest afgøre med sig selv, hvor mange penge man er villig til at smide i den helt rigtige pejs. Hos de fleste online pejseshops, er det muligt at sortere efter pris og hvis man har et max at gøre med økonomisk, er der ingen grund til at fylde ens tanker med billeder af pejse, som overstiger dette budget.

Dernæst skal man være opmærksom på sikkerheden i biopejsen. Dette skal man særligt når der er tale om gulv biopejse, da disse er i øjenhøjde med både børn og dyr. Sikkerheden er derfor endnu vigtigere her, end normalt. for at finde ud af om en biopejs er sikker er der nogle forskellige ting man kan kigge efter. Bl.a. om man påfylder bioethanol i samme hul, som pejsens flammer kommer fra, når den er tændt  Dette bør man UNDGÅ!

Hvad er en sikker biopejs? – Læs her en uddybende forklaring!

Med ovenstående parametre i baglommen, kan du begynde at kigge efter den gulv biopejs som passer netop dig.  Her vil det meste være individuelt ift. både størrelsen, farvemulighederne, samt designet, om det er noget som passer ind i dit hjem. Mange biopejse forhandlere tilbyder ikke muligheden at man kan se pejsen inden man køber, så derfor kan video guides med modellen (hvis der findes nogen), være gode at bruge lidt tid på.

Inden du går til betaling på den pejs du har fundet, tjek da lige resten af konkurrenterne for om de evt. skulle have den samme pejs i deres sortiment, til en bedre pris. En Google søgning på pejsenavnet vil også i mange tilfælde give flere muligheder og måske er en af disse et bedre alternativ.

Biopejs i eksisterende pejs

Udnyt muligheden for en bioethanol brænder og gør brug af din eksisterende pejs.

Har du en eksisterende pejs som ikke bliver anvendt længere, eller måske aldrig har været det, så kunne en bioethanol brænder være muligheden for enten at genskabe, eller skabe hygge med ild i pejsen.

En bioethanol brænder kan fås i mange forskellige størrelser, hvilket gør det muligt at finde en til de fleste typer af pejse og derved åbne muligheden for at få en biopejs i eksisterende pejs.

Ved du ikke hvad en biopejs er, så har vi skrevet en artikel om dette – Lær hvad en biopejs er her

Når man går i gang med at søge efter at få en biopejs i eksisterende pejs, er der nogle ting man skal være opmærksom på. Størrelsen er naturligvis den ene af faktorerne, men også de generelle dimensioner kan være væsentlige, da der er nogle afstande, man gerne skal overholde.

Herunder forsøger vi at gennemgå de ting du skal være opmærksom på, inden du går på udkig efter en biopejs i eksisterende pejs.

  1. Størrelsen. Som nævnt ovenfor så er det naturligvis vigtigt at den biopejs, eller bioethanol brænder som du køber, vil passe ind i din eksisterende pejs. Langt de fleste bioethanol brændere vil være opgivet med mål i bredde x højde x dybde. Det vil derfor være muligt at finde ud af om den biopejs du overvejer, vil kunne passe ind i din eksisterende pejs
  2. Kvaliteten. Det er vigtigt at have det kritiske øje vågent når du søger efter biopejse og derfor i samme grad når du søger efter en bioethanol brænder. Det er stadig muligt at købe biopejse som vi ikke vil betegne som sikre. Et godt pejlemærke er at sikre at bioethanol brænderen har et påfyldningshul særskilt fra hvor flammen vil være når pejsen er tændt. Dertil anbefaler vi at man kigger efter keramiske brændere. Denne type bioethanol brændere vil absorbere bioethanolen, således man sikre at der ikke er noget som ligger i brænder i bunden uden man kan se det.
  3. Prisen. Ja, prisen er faktisk en af de ting man bør kigge efter. Og det er ikke den billigste pris man skal have det vågne øje på. Hvis bioethanol brænderen eller biopejsen koster under 1000 kroner, så vær ekstra opmærksom på om punkt 2 er opfyldt. Det er det typisk ikke det prislag og vi vil derfor ikke anbefale at man køber.
  4. Dimensioner på din eksisterende pejs Hav gerne minimum 40 cm. fra toppen af bioethanol brænderen til toppen af pejsen/indsatsen som den sættes ind i.

Ved at følge ovenstående, vil du være godt klædt på til at finde og få indsat en god biopejs i eksisterende pejs.

Hvad er en sikker bioethanol brænder?

Er biopejs er i bund og grund meget simpel. Den kan laves blot med et stålkar, men for at der også er noget sikkerhed forbundet på pejsen, så er historien lidt mere nuanceret. 

Det er stadig nemt at købe en simpel biopejs med en biobrænder, som mest af alt, ligner noget man selv kunne have lavet med et par stålplader og noget svejseudstyr. Hvis man har denne opfattelse af det produkt man står og overvejer at spendere penge på, så anbefaler vi at man lader være.

Gå i stedet efter noget hvor man med det samme kan se kvaliteten. Det kunne eksempelvis være en RubyFires biobrænder. Denne biobrænder kommer med en keramisk sten, der ikke kun gør biobrænderen en tung s…. at bære rundt på, men det giver den også en absorberende evne, som sørger for at man ikke vil opleve bioethanol som står i et hjørne og ulmer uden at det kan ses.

Den keramiske sten suger alt bioethanolen og afgivelsen af dampene foregår således fra stenen, i stedet for et åbent kar. Dette gør at biobrænderen holder længere på bioethanolen og det giver også en mere stabil og sikker flamme. Når en simpel biobrænder bliver fyldt op med bioethanol uden at blive tændt op, vil den forholdsvist hurtigt miste bioethanolen da denne fordamper både når pejsen er tændt, samt når den er slukket. Det sker ikke på samme vis, eller i samme grad ved anvendelse af en keramisk brænder.

Ved en keramisk biobrænder vil bioethanolen have sværere ved at fordampe da den er lukket inde i en sten og derved gemmer man faktisk ikke-brændt-bioethanol i en længere periode, end ved en simpel biobrænder. Man opnår således både større sikkerhed, samt bedre økonomi.

En sidste ting der er værd at kigge efter er påfyldningsmetoden. Hvis biobrænderen er bygget således, at man fylder bioethanol på samme sted, som hvor flammerne vil være når pejsen er tændt, så bør man ikke købe denne. Den første årsag er, at det ikke er en sikker metode at anvende en biopejs og nr. 2 er, at denne type brændere vil blive forbudte fra EU indenfor det kommende stykke tid.

Sådan anvender du din biopejs

Hvordan man anvender en biopejs korrekt er vigtigt at have styr på. Det får du her

En biopejs brænder på bioethanol. Det er dampene fra bioethanolen som brænder, ligesom man kender det fra benzin. Derfor er det også vigtigt at man behandler både sin biopejs og særligt bioethanolen med respekt og anvender sund fornuft ved anvendelse.

Ved du ikke hvad en biopejs er, så har vi skrevet en artikel om dette – Lær hvad en biopejs er her

Det første man skal være opmærksom på er at den brænder man fylder bioethanol i er godkendt til formålet. Har man netop købt en biopejs hos en dansk forhandler, vil den typisk være godkendt og man behøver ikke undersøge yderligere.

Dernæst skal man sørge for at fylde den korrekte mængde bioethanol på. Hvis brænderen i biopejsen har et max mærke, skal man overholde dette. Hvis ikke brænderen har et max mærke, skal man blot sørge for ikke at fylde mere i end til 1 cm fra toppen som hovedregel. Det er yderst vigtigt at man ikke spilder bioethanolen og hvis man gør, sørger for at tørre op igen inden man tænder op. Da det er dampene fra bioethanolen som brænder, vil det således hurtigt kunne blive katastrofalt, hvis noget bioethanol ligger udenfor brænderens kar.

Når brænderen løber tør på bioethanol vil den slukke af sig selv, men nogle brændere går også ned i effekt når der er ved at være tomt i karet. Det kan i nogen enkelte tilfælde virke som om at brænderen er tom og dermed klar til at blive fyldt op igen, men her skal man være påpasselig. Der kan stå en lille rest af bioethanol nede i bunden af brænderen som man ikke lige umiddelbart kan se og hvis man fylder bioethanol ned i et kar som allerede brænder, vil man få samme effekt som ved at hælde benzin på et brændende bål.

Vil du vide mere om hvad bioethanol er? – Lær hvad bioethanol er for noget her

Den bedste løsning her er blot at man som hovedregel altid venter 20-30 minutter til efter biopejsen er gået ud, før man fylder ny bioethanol på. Derved har brænderen også haft tid til at køle af og er således igen klar til at blive genopfyldt, samt tændt op.

Afstand til andre genstande

Hvor stor afstand man skal have til andre genstande, afhænger af hvilke genstande der er tale om. Alle brandbare genstande anbefales at have minimum 1 meter væk. Særligt gardiner skal man være opmærksomme på ikke kan komme til at blæse ind på biopejsen.

Ikke-brandbart materiale som for eksempel en mur, behøver man ikke holde en afstand til. Dog er det heller ikke anbefalet at bure biopejsen helt inde, således der ingen luft er omkring den. Har man eksempelvis købt en bioethanol brænder som man vil bygge ind i en væg, kan man sagtens gøre dette med 10 cm til hver side. Hav her gerne en 40 cm fra toppen af brænderen til toppen af det hul man har lavet i væggen. Det er både en pæn højde rent udseendemæssigt, samt en sikker afstand ift. ikke at farve muren med varmen fra flammerne.

 

Hvad er en biopejs?

Kom ind under hjelmen på hvad en biopejs i realiteten er

En biopejs er en pejs som fungere som en hygge-erstatning for den traditionelle åbne pejs. Biopejsens største fordel er, at den ikke kræver tilslutning af skorsten. Det gør den ikke, fordi den ikke afgiver giftig røg eller sod som følge af afbrændingen af bioethanolen.

Næste punkt på listen over fordele ved en biopejs er, at den typisk kan fås i varianter som kan anvendes i alle typer hjem. Du behøver derfor ikke have en stor pejs opad væggen som man kender det, for at skabe hygge med levende ild. Biopejse kan faktisk fås helt ned i størrelser kaldet bordmodeller som vil kunne stå på et cafébord, men de kan også fås i større fritstående modeller som kan give et designmæssigt pust til hjemmet.

En biopejs brænder på bioethanol i stedet for træ, gas, træbriketter, eller træpiller, som man kender fra de traditionelle pejse og brændeovne. Bioethanolen brænder ikke direkte når man tænder op, med det gør dampene fra bioethanolen til gengæld. Lidt som man kender det ved benzin, blot uden benzin lugten. Herved altså endnu en fordel.

Lugter bioethanol overhovedet ikke?

Det korte svar er, jo. Men historien er mere nuanceret end som så. Der er nemlig meget stor forskel på bioethanol, både i lugt og kvalitet i form af den måde flammerne ser ud på når pejsen er tændt. Køber du billig bioethanol, er du næsten med 100 procents sikkerhed, garanteret en kedelig lugt når din biopejs er i gang.

Der findes god bioethanol som både giver flotte flammer, samt lugter minimalt. Vi har testet flere forskellige typer af bioethanol og er indtil videre kommet frem til at den model som kan købes hos Decoflame, er den bedste. Prisen på denne bioethanol ligger på omkring 30 kroner pr. liter, hvor du vil kunne købe et billigt alternativ til omkring 18 kroner pr. liter i din lokale trælast eller byggemarked.

Men skal derfor gøre op med sig selv om man vil ofre de 12 kroner ekstra pr. liter, for en bedre oplevelse. Og det bringer os også videre til hvad de 12 kroner ekstra vil betyde ved almindelig anvendelse.

Hvad koster det at anvende en biopejs?

Hvis vi tager udgangspunkt i ovenstående priser på bioethanol, så skal man regne med en udgift på et sted mellem 6-10 kroner i timen, ved en almindelig biopejs. Ved almindelig menes der en typisk romantisk pejs som inkl. omramning måler omkring 1 meter x 1 meter i bredde x højde.

En biopejs bruger typisk en 3. del af en liter bioethanol i timen. Dette kan variere fra pejs til pejs, samt hvor meget man åbner for brænderen. Nogle biopejse leveres med en justerbar brænder og dette kan have en stor indflydelse på brændetiden.

Nogle biopejse leveres med en keramisk sten som absorbere bioethanolen, hvilket er med til bl.a. at give en længere brændetid.